Jlund wrote:Hvordan griber du egentligt sådan et projekt an? Jeg tænker på om du gør det i en bestemt rækkefølge f.eks nordsiden med hangarer, terminal og brandstation derefter syd aprons osv. Eller tager du alle hangarer først som jeg går ud fra er nemmere at lave end terminalen,? Som sagt har jeg overhovedet ingen ide om hvordan scenery designere tænker og kreerer sådan et mega projekt. Kunne være sjovt hvis du vil indvie os lidt i det rent praktiske og også gerne hvilke programmer du bruger?
Hej Jørn
Beklager det sene svar. Jeg har fået mig en større harddisk for at kunne have plads til de mange "versioner" af FSX, man efterhånden er nødt til at have installeret, foruden mine egne projekter, som også fylder godt efterhånden, så jeg har været igennem det helt store (gen)installations/opdaterings-cirkus. Men nu er jeg så småt ved at være oppe at køre igen og kan genoptage arbejdet med bl.a. Billund.
Gode spørgsmål ellers. Tja, hvordan griber man det an? Jeg er ikke ingeniør-typen, der går frem efter en nøje tilrettelagt plan. Jeg laver mere tingene hen ad vejen, i en rækkefølge som humøret og inspirationen bestemmer. Men et scenery består af i hvert fald fem grundelementer som man skal omkring:
1. ADE'en (dét som nogle af gammel vane kalder for AFCAD'en), dvs. alt det, der definere lufthavnen i simmen, det "lufthavns-tekniske"
2. Ground terræn (som i mit tilfælde bygger på bearbejdede ortofotos)
3. 3D-objekter (bygninger, køretøjer mv.)
4. Ground polygons (dvs. 2D-objekter: bane, rulleveje, forplads, striber, markeringer etc.)
5. Lys
+ det løse
I dette tilfælde er jeg begyndt med at lave et ortofoto-terrænet, så jeg har noget at placere bygninger på - og så ellers gå i gang med 3D-modelleringen som jeg synes er det sjoveste. I dette tilfælde er det også lidt svært ikke at gå i gang med 3D-objekterne, for jeg har et, tør jeg godt sige, kanongodt billedmateriale. Og gode billeder gør det betydeliget sjovere og nemmere at lave gode 3D-modeller. Det er foreløbigt min plan at fortsætte med 3D-modelleringen lidt endnu, og så gå over til ADE'en og ground polygons senere.
Programmer? Gmax, Airport Design Editor, Resample, Gimp, Image Tool, Library Creator, Model Convertor X, Quantum Gis, Object Placement Tool, Instant Scenery, scenProc og Sbuilder X (+ diverse!).